Disse sprøde italienske mandelsmåkager smager himmelsk. Citronskallen giver dem et helt specielt pift.
Ca. 60 stk.
Ingredienser:
- 300 g. mandler
- 500 g. hvedemel
- 500 g. sukker
- Reven skal af én citron
- Korn af 1 vaniliestang
- 1 stk. bagepulver
- 4 æg
Sådan gør du:
- Rist mandlerne i ovnen i ca 10 min. på 180 gr.
- Når de har fået lidt farve, tages de ud og afkøles.
- Bland 275 g. af hvedemelet med sukker, citronskal, vaniliekorn og bagepulver. Resten af melet bruges ved æltningen.
- Hæld melblandingen ud på bordet og lav en fordybning i midten.
- Pisk æggene let sammen i en skål og hæld dem ned i fordybningen i melet.
- Ælt dejen sammen med hænderne til den er sammenhængende og blød. Brug det mel du gemte tidligere.
- Ælt de hele mandler i dejen.
- Del dejen i 4 lige store dele.
- Rul dejen til brede stænger (ikke bredere end 6 cm og 2-3 cm høje).
- Sæt 2 stænger på hver bageplade.
- Bag dem i ovnen ved 180 gr. i 25 min.
- Skær de varme stænger ud på strå i ca 2 cm. brede stykker.
- Læg dem på en bageplade med snitfladen opad og bag dem igen ved 100 gr. Denne gang bages de ved 100 gr. i 5-7 min.
- Vend dem om og bag dem på den anden side i 5-7 min til de er tørre og sprøde.
