Cremet grøntsagssuppe

Suppen har et bid af chili, som du kan skrue på de op og ned på. Selv synes jeg nedenstående opskrift har den rette mængde chili.

Spis suppen med rejer og flutes til.

 

Retten rækker til 4 personer.

Ingredienser:

  • 1 frisk rød chili
  • 4 fed hvidløg
  • 3 løg
  • 3 gulerødder
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 tsk. paprika
  • 1/2 tsk. cayennepeber
  • 3/4 l. vand
  • 1 stk. grøntsagsbouillon
  • 1 stor dåse tomatpuré
  • 2 dl. madlavningsfløde
  • 150 g. mascarpone
  • Kokosolie til stegning
  • Salt
  • Peber

Sådan gør du:

  • Skær løg, gulerødder, peberfrugter i små stykker.
  • Skrab kernerne ud af chilien og skær den i små fine stykker.
  • Skær hvidløg i små stykker.
  • Svits løg, hvidløg og chilien i kokosolie indtil løgnene er klare.
  • Tilsæt gulerødder og peberfrugt og svits det yderligere et par minutter.
  • Tilsæt krydderier, bouillon, tomatpuré, fløde og mascarpone og lad det småkoge i ca. 15 minutter.
  • Blend suppen med en stavblender.

Servér suppen med et drys persille og lidt rejer på toppen.

 

groentsagssuppe-2