Hvorfor købe fladbrød i dyre domme, når de er så nemme at lave. Disse lækre fladbrød smager hundrede gange bedre end dem man køber. Spis dem til chili con carne, eller med taziki, falafel/kebab og rødløg.
10 stk.
Ingredienser:
- 12 g. gær
- 2 dl vand
- ½ tsk. salt
- 1 tsk. sukker
- 320 g hvedemel
Sådan gør du:
- Opløs gæren i lunkent vand.
- Tilsæt salt og sukker.
- Tilsæt mel og ælt godt igennem, gerne på en røremaskine.
- Lad dejen hæve i 45 minutter.
- Del dej i 10 kugler og rul dem helt flade (kræver en del mel).
- Bag fladbrødene på en varm og tør pande, ca. 1 minut på hver side.
