Hvem elsker ikke pandekager og ikke mindst duften af dem. Dette er opskriften på helt klassiske pandekager – for det er sådan jeg foretrækker dem. Spis dem med syltetøj, sukker, nutella, vanilieis eller hvad du nu end foretrækker.
14 stk.
Ingredienser:
- 50. g. smør
- 3 dl. letmælk
- 1 tsk. sukker
- 1/4 tsk. salt
- 4 æg
- 200 g. mel
- Smør til bagning
Sådan gør du:
- Smelt smørret i en gryde (det må gerne bruse og brune lidt, det fremmer den nøddeagtige smag i smørret).
- Tilsæt mælken og rør lidt rundt.
- Tilsæt resten af ingredienserne og kør det hele sammen med en stavblender.
- Smelt lidt smør på en varm pande og hæld dej på.
- Bag til pandekagen er gylden på begge sider.